Noter til foredrag om Zen
Tim Pallis
Buddhismen er en spirituel ateisme. Der er
ingen Gud i eller udenfor universet, som har skabt verden.
Sohaku Kobori:
"God is an invention of man. So the
nature of God is only a shallow mystery. The deep mystery is the nature af
man."
Buddhanaturen:
I stedet for Gud har buddhismen Buddhanaturen,
Buddhata eller Dharmanaturen, dharmata. Det er alle tings egentlige
natur, menneskets sande identitet og bevidsthedens v¾sen.
De fire ¾dle sandheder:
1) Mennesket har en f¿lelse at smerte eller
eksistentiel kval.
2) Der er en Œrsag til denne smerte, bl.a. de
tre gifte: Beg¾rlighed, uvilje
og dumhed.
3) Der er et oph¿r af denne smerte.
4) Der er en vej til oph¿r af smerten, som er
en befrielse.
Nirvana:
Nirvana betyder "ingen bl¾st" (Œnde)
til at opflamme de tre usunde r¿dder: Beg¾r, uvilje og dumhed.
Af mangel pŒ ilt gŒr ilden ud. Beg¾rets br¾nde
er br¾ndt op. Alt, hvad der begr¾nser det ubegr¾nsede liv, er d¿et hen.
Forvandlingen:
Buddhismen er en spirituel praksis, som gŒr ud
pŒ at forvandle de tre gifte til de
fire positive mentale tilstande:
De tre gifte eller usunde r¿dder (akushala mula):
Beg¾rlighed (lobha) symboliseres af en r¿d hane.
Uvilje, modvilje eller hadefuldhed (dvesha) symboliseres af en gr¿n slange.
Dumhed eller blindhed (moha) symboliseres af et sort svin.
De fire positive mentale tilstande (brahma-vihara):
Venlighed eller menneskek¾rlighed (maitri)
Medf¿lelse (karuna)
At gl¾de sig pŒ andres vegne over deres lykke (mudita)
Sindsligev¾gt eller fred i sindet (upeksha)
Formidling af dharmaen:
Denne formidling af dharmaen grundlagde en transmissionslinie fra Buddha til en
nulevende dharma mester - en slags
Œndelig sl¾gtslinie.
Engang bes¿gte guden Brahma Buddha og en forsamling af hans tilh¿rer pŒ Gribbebjerget.
Han gav Buddha en blomsterkrans, og bad ham forkynde dharmaen.
I stedet for at tale om dharmaen tog Buddha en enkel lille blomst ud af blomsterkransen,
drejede den rundt mellem fingrene og smilede til forsamlingen.
Der blev helt stille, ingen forstod, hvad han
mente, undtagen den ¾rv¾rdige Mahakasyapa, som smilede til Buddha.
Buddha sagde da: Jeg har det sande dharma ¿jes skatkammer, nirvanas magel¿se bevidsthed, den
subtile dharma port, ingen forms
sande form, som ikke bygger pŒ ord og tegn, en s¾rlig formidling udenfor l¾ren.
Hermed gŒr den i arv til Mahakasyapa.
Denne videregivelse af Buddhas dharma er fortsat lige siden i 2500 Œr,
generation efter generation af dharma
mestre i alle asiatiske og nu ogsŒ vesterlandske kulturer.
Zen buddhismens trosbekendelse:
En s¾rlig formidling udenfor skrifterne
(Kyoge
betsuden)
Indf¿r ikke ord og tegn
(Furyu
monji)
Udpeg direkte menneskets bevidsthed
(Jikishi
ninshin)
Se den egentlige natur og bliv en buddha
(Kensho
jobutsu)
Dogen:
At praktisere Buddhas vej er at iagttage sig
selv.
At iagttage sig selv er at glemme sig selv.
At glemme sig selv er at blive aktualiseret af
alle ting.
NŒr du v¾kkes af alle ting,
er dit sind og din krop
sŒvel som de andres sind og kroppe faldet
bort.
Intet spor af v¾kkelsen bliver tilbage,
og denne mangel pŒ spor forts¾tter uden oph¿r.
Rinzai:
Bevidstheden er uden form og vidt udbredt i
alle retninger.
I ¿jet kaldes den at se
I ¿ret kaldes den at h¿re
I n¾sen kaldes den at lugte
I munden kaldes den at smage
I h¾nderne kaldes den at gribe og holde
I f¿dderne kaldes den at gŒ og b¾re
Shodo Harada Roshi:
Bliv n¿gen og vend tilbage til det
grundl¾ggende.
I naturen er vi alle Žn.
Himmel og jord er Žn.
At realisere dette er vor sande tr¾ning.
Det er denne erfaring, som er det vigtigste,
NŒr vi praktiserer zazen.
Smid alt hvad du h¾nger dig i v¾k.
SŒ kan du se hvorledes himlen og jorden er Žn.
Og at vi er det samme som de utallige ting.
Sandheden er, at bjerget er mig, og jeg er
bjerget.
Floden er mig, og jeg er floden.
Buddha erkendte denne aktuelle sandhed.
Buddha sŒ morgenstjernen og sagde: Jeg
skinner!
Hakuin h¿rte morgenklokken og sagde: Jeg
ringer!
De erfarede dette direkte.
Alle de titusind ting som jeg oplever.
Der er ikke den mindste afstand mellem os.
Jeg er den verden jeg ser.
Der er ingen adskillelse mellem subjekt og
objekt.
Ikke det mindste skel.
Seimin Hara's v¾kkelse:
En aften sad Seimin Hara som s¾dvanlig og
praktiserede nembutsu: Namuamidabu! Namuamidabu! Namuamidabu!
Pludselig forvandt alting!
Selv lyden af den mokugyo han slog takten pŒ,
kunne ikke h¿res.
Ingen omgivende v¾gge, intet loft, ingen
tatami mŒtter,
intet gennemsigtigt og selvlysende
Ingen farver, ingen tyngde, ingen lethed
Selv hans legeme eksisterede ikke l¾ngere
Totalt intet, pŒ n¾r klarhed og vŒgenhed.
Ingen ord kunne nogensinde sige noget derom.
Ingen form, ingen farve, ingen lyde, smag,
hŒrdhed, varme eller kulde.
Alting borte var virkelig denne tilstand.
Hvis man skulle karakterisere tilstanden,
ville den eneste kvalitet v¾re udstrakt, klar
og lysvŒgen.
Der var ingen mere Œbenbar
og overbevisende oplevelse i tilv¾relsen end
denne.
Da Seimin Hara vŒgnede op n¾ste dag og sŒ sig
omkring,
blev han forbavset over den forandring,
der var sket med hans omgivelser.
Der var sket en forandring med hensyn til hans
forhold til omverden.
Indtil dagen f¿r sŒ alle ting i verden ud til
at v¾re uden for ham selv: Bjerget, floden, gr¾sset og tr¾erne,
solen, mŒnen og alle stjernerne sŒ ud til at
v¾re uden for ham.
Men denne dag forekom det ham, at alle ting
var inde i ham selv. Han erkendte da, at alt i virkeligheden var hans
bevidsthed.
Alle aktiviteter var hans bevidstheds
aktivitet.
Den n¾ste dag var det det samme, og dermed
slog han sig til ro.
En ¿kosofisk vision fra
Avatamsaka Sutra
I guden Indra himmel er oph¾ngt et stort net
med et utal af diamanter knyttet ind i netv¾rkets masker. I lysets strŒler
reflekterer hver diamant alle andre diamanter, og alle afspejlinger genspejler
alle de andre diamanter i det uendelige. Alle ting har mulighed for at oplyse
mennesket, da hver enkelt ting inddrager helhedens gr¾nsel¿se sandhed.
Fra Zen Skoven:
Vand i sig selv
Har ingen lyd
L¿ber det pŒ en sten
Klukker det
De fire l¿fter (pranidhana):
Levende v¾sner er ikke afgr¾nselige
Lover at befri dem.
Mentale og emotionelle hindringer er ikke
sv¾kkede
Lover at afvise dem.
D¿rene til dharmaen kan ikke t¾lles
Lover at kende dem.
Buddhas vej er uforlignelig
Lover at gennemf¿re den.
L¿fterne kan udtrykkes i gerundiv form, dvs. i en passivform af verbet, der fungerer som et
adjektiv, og som udtrykker, at noget b¿r ske.
Gerundiv defineres som en passiv fremtids
till¾gsmŒde (futurum participium passiv): Noget skal eller b¿r g¿res. Det er
det, som b¿r finde sted.
En eksaminand er Žn, som skal eksamineres. En konfirmand er Žn, som skal konfirmeres. En konfirmant derimod er Žn, som bekr¾fter, hvorimod konfirmanden bekr¾ftes.
Dette har stor betydning teologisk set, for
konfirmanten bekr¾fter selv sin
dŒbspagt, mens konfirmandens
dŒbspagt bekr¾ftes af Gud. Og det er den rette forstŒelse.
Hvem eller hvad er det sŒ i buddhismen, som
lover at befri alle levende v¾sner. Det er Amida
Buddha, det ubegr¾nsede liv, det ubegr¾nsede lys, eller den ubegr¾nsede bevidsthed.
De fire l¿fter kan derfor overs¾ttes pŒ f¿lgende mŒde:
Levende v¾sner er ikke afgr¾nselige
De b¿r befris
Mentale og emotionelle hindringer er ikke
sv¾kkede
De b¿r afvises
D¿rene til dharmaen
kan ikke t¾lles
De b¿r kendes
Buddhas vej er uforlignelig
Den b¿r gennemf¿res
Jeff Shores overs¾ttelse:
Numberless beings – set
free
Endless delusion – let go
Countless Dharma – see
through
Peerless Way – manifest!
Overs¾ttelse:
Tall¿se levende v¾sner - s¾t dem
fri
Endel¿se vildfarelser - giv slip
Utallige dharmaer - gennemskue
dem
Uforlignelige vej - benbar!