Noter til foredrag om Zen

Tim Pallis

Buddhismen er en spirituel ateisme. Der er ingen Gud i eller udenfor universet, som har skabt verden.

Sohaku Kobori:

"God is an invention of man. So the nature of God is only a shallow mystery. The deep mystery is the nature af man."

Buddhanaturen:

I stedet for Gud har buddhismen Buddhanaturen, Buddhata eller Dharmanaturen, dharmata. Det er alle tings egentlige natur, menneskets sande identitet og bevidsthedens væsen.

De fire ædle sandheder:

1) Mennesket har en følelse at smerte eller eksistentiel kval.

2) Der er en årsag til denne smerte, bl.a. de tre gifte: Begærlighed, uvilje

og dumhed.

3) Der er et ophør af denne smerte.

4) Der er en vej til ophør af smerten, som er en befrielse.

Nirvana:

Nirvana betyder "ingen blæst" (ånde) til at opflamme de tre usunde rødder: Begær, uvilje og dumhed.

Af mangel på ilt går ilden ud. Begærets brænde er brændt op. Alt, hvad der begrænser det ubegrænsede liv, er døet hen.

Forvandlingen:

Buddhismen er en spirituel praksis, som går ud på at forvandle de tre gifte til de fire positive mentale tilstande:

De tre gifte eller usunde rødder (akushala mula):

Begærlighed (lobha) symboliseres af en rød hane.

Uvilje, modvilje eller hadefuldhed (dvesha) symboliseres af en grøn slange.

Dumhed eller blindhed (moha) symboliseres af et sort svin.

De fire positive mentale tilstande (brahma-vihara):

Venlighed eller menneskekærlighed (maitri)

Medfølelse (karuna)

At glæde sig på andres vegne over deres lykke (mudita)

Sindsligevægt eller fred i sindet (upeksha)

Formidling af dharmaen:

Denne formidling af dharmaen grundlagde en transmissionslinie fra Buddha til en nulevende dharma mester - en slags åndelig slægtslinie.

Engang besøgte guden Brahma Buddha og en forsamling af hans tilhører på Gribbebjerget. Han gav Buddha en blomsterkrans, og bad ham forkynde dharmaen.

I stedet for at tale om dharmaen tog Buddha en enkel lille blomst ud af blomsterkransen, drejede den rundt mellem fingrene og smilede til forsamlingen.

Der blev helt stille, ingen forstod, hvad han mente, undtagen den ærværdige Mahakasyapa, som smilede til Buddha.

Buddha sagde da: Jeg har det sande dharma øjes skatkammer, nirvanas mageløse bevidsthed, den subtile dharma port, ingen forms sande form, som ikke bygger på ord og tegn, en særlig formidling udenfor læren. Hermed går den i arv til Mahakasyapa.

Denne videregivelse af Buddhas dharma er fortsat lige siden i 2500 år, generation efter generation af dharma mestre i alle asiatiske og nu også vesterlandske kulturer.

Zen buddhismens trosbekendelse:

En særlig formidling udenfor skrifterne

(Kyoge betsuden)

Indfør ikke ord og tegn

(Furyu monji)

Udpeg direkte menneskets bevidsthed

(Jikishi ninshin)

Se den egentlige natur og bliv en buddha

(Kensho jobutsu)

Dogen:

At praktisere Buddhas vej er at iagttage sig selv.

At iagttage sig selv er at glemme sig selv.

At glemme sig selv er at blive aktualiseret af alle ting.

Når du vækkes af alle ting,

er dit sind og din krop

såvel som de andres sind og kroppe faldet bort.

Intet spor af vækkelsen bliver tilbage,

og denne mangel på spor fortsætter uden ophør.

Rinzai:

Bevidstheden er uden form og vidt udbredt i alle retninger.

I øjet kaldes den at se

I øret kaldes den at høre

I næsen kaldes den at lugte

I munden kaldes den at smage

I hænderne kaldes den at gribe og holde

I fødderne kaldes den at gå og bære

Shodo Harada Roshi:

Bliv nøgen og vend tilbage til det grundlæggende.

I naturen er vi alle én.

Himmel og jord er én.

At realisere dette er vor sande træning.

Det er denne erfaring, som er det vigtigste,

Når vi praktiserer zazen.

Smid alt hvad du hænger dig i væk.

Så kan du se hvorledes himlen og jorden er én.

Og at vi er det samme som de utallige ting.

Sandheden er, at bjerget er mig, og jeg er bjerget.

Floden er mig, og jeg er floden.

Buddha erkendte denne aktuelle sandhed.

Buddha så morgenstjernen og sagde: Jeg skinner!

Hakuin hørte morgenklokken og sagde: Jeg ringer!

De erfarede dette direkte.

Alle de titusind ting som jeg oplever.

Der er ikke den mindste afstand mellem os.

Jeg er den verden jeg ser.

Der er ingen adskillelse mellem subjekt og objekt.

Ikke det mindste skel.

Seimin Hara's vækkelse:

En aften sad Seimin Hara som sædvanlig og praktiserede nembutsu: Namuamidabu! Namuamidabu! Namuamidabu!

Pludselig forvandt alting!

Selv lyden af den mokugyo han slog takten på,

kunne ikke høres.

Ingen omgivende vægge, intet loft, ingen tatami måtter,

intet gennemsigtigt og selvlysende

Ingen farver, ingen tyngde, ingen lethed

Selv hans legeme eksisterede ikke længere

Totalt intet, på nær klarhed og vågenhed.

Ingen ord kunne nogensinde sige noget derom.

Ingen form, ingen farve, ingen lyde, smag,

hårdhed, varme eller kulde.

Alting borte var virkelig denne tilstand.

Hvis man skulle karakterisere tilstanden,

ville den eneste kvalitet være udstrakt, klar og lysvågen.

Der var ingen mere åbenbar

og overbevisende oplevelse i tilværelsen end denne.

Da Seimin Hara vågnede op næste dag og så sig omkring,

blev han forbavset over den forandring,

der var sket med hans omgivelser.

Der var sket en forandring med hensyn til hans forhold til omverden.

Indtil dagen før så alle ting i verden ud til at være uden for ham selv: Bjerget, floden, græsset og træerne,

solen, månen og alle stjernerne så ud til at være uden for ham.

Men denne dag forekom det ham, at alle ting var inde i ham selv. Han erkendte da, at alt i virkeligheden var hans bevidsthed.

Alle aktiviteter var hans bevidstheds aktivitet.

Den næste dag var det det samme, og dermed slog han sig til ro.

En økosofisk vision fra Avatamsaka Sutra

I guden Indra himmel er ophængt et stort net med et utal af diamanter knyttet ind i netværkets masker. I lysets stråler reflekterer hver diamant alle andre diamanter, og alle afspejlinger genspejler alle de andre diamanter i det uendelige. Alle ting har mulighed for at oplyse mennesket, da hver enkelt ting inddrager helhedens grænseløse sandhed.

Fra Zen Skoven:

Vand i sig selv

Har ingen lyd

Løber det på en sten

Klukker det

De fire løfter (pranidhana):

Levende væsner er ikke afgrænselige

Lover at befri dem.

Mentale og emotionelle hindringer er ikke svækkede

Lover at afvise dem.

Dørene til dharmaen kan ikke tælles

Lover at kende dem.

Buddhas vej er uforlignelig

Lover at gennemføre den.

Løfterne kan udtrykkes i gerundiv form, dvs. i en passivform af verbet, der fungerer som et adjektiv, og som udtrykker, at noget bør ske.

Gerundiv defineres som en passiv fremtids tillægsmåde (futurum participium passiv): Noget skal eller bør gøres. Det er det, som bør finde sted.

En eksaminand er én, som skal eksamineres. En konfirmand er én, som skal konfirmeres. En konfirmant derimod er én, som bekræfter, hvorimod konfirmanden bekræftes.

Dette har stor betydning teologisk set, for konfirmanten bekræfter selv sin dåbspagt, mens konfirmandens dåbspagt bekræftes af Gud. Og det er den rette forståelse.

Hvem eller hvad er det så i buddhismen, som lover at befri alle levende væsner. Det er Amida Buddha, det ubegrænsede liv, det ubegrænsede lys, eller den ubegrænsede bevidsthed.

De fire løfter kan derfor oversættes på følgende måde:

Levende væsner er ikke afgrænselige

De bør befris

Mentale og emotionelle hindringer er ikke svækkede

De bør afvises

Dørene til dharmaen kan ikke tælles

De bør kendes

Buddhas vej er uforlignelig

Den bør gennemføres

Jeff Shores oversættelse:

Numberless beings – set free

Endless delusion – let go

Countless Dharma – see through

Peerless Way – manifest!

Oversættelse:

Talløse levende væsner - sæt dem fri

Endeløse vildfarelser - giv slip

Utallige dharmaer - gennemskue dem

Uforlignelige vej - Åbenbar!