Noter til foredrag om Zen

 

Tim Pallis

 

 

Buddhismen er en spirituel ateisme. Der er ingen Gud i eller udenfor universet, som har skabt verden.

 

Sohaku Kobori:

 

"God is an invention of man. So the nature of God is only a shallow mystery. The deep mystery is the nature af man."

 

Buddhanaturen:

 

I stedet for Gud har buddhismen Buddhanaturen, Buddhata eller Dharmanaturen, dharmata. Det er alle tings egentlige natur, menneskets sande identitet og bevidsthedens v¾sen.

 

De fire ¾dle sandheder:

 

1) Mennesket har en f¿lelse at smerte eller eksistentiel kval.

 

2) Der er en Œrsag til denne smerte, bl.a. de tre gifte: Beg¾rlighed, uvilje                                            

     og dumhed.

 

3) Der er et oph¿r af denne smerte.

 

4) Der er en vej til oph¿r af smerten, som er en befrielse.

 

Nirvana:

 

Nirvana betyder "ingen bl¾st" (Œnde) til at opflamme de tre usunde r¿dder: Beg¾r, uvilje og dumhed.

 

Af mangel pŒ ilt gŒr ilden ud. Beg¾rets br¾nde er br¾ndt op. Alt, hvad der begr¾nser det ubegr¾nsede liv, er d¿et hen.

 

Forvandlingen:

 

Buddhismen er en spirituel praksis, som gŒr ud pŒ at forvandle de tre gifte til de fire positive mentale tilstande:

 

 

De tre gifte eller usunde r¿dder (akushala mula):

 

Beg¾rlighed (lobha) symboliseres af en r¿d hane.

 

Uvilje, modvilje eller hadefuldhed (dvesha) symboliseres af en gr¿n slange.

 

Dumhed eller blindhed (moha) symboliseres af et sort svin.

 

De fire positive mentale tilstande (brahma-vihara):

 

Venlighed eller menneskek¾rlighed (maitri)

Medf¿lelse (karuna)

At gl¾de sig pŒ andres vegne over deres lykke (mudita)

Sindsligev¾gt eller fred i sindet (upeksha)

 

Formidling af dharmaen:

 

Denne formidling af dharmaen grundlagde en transmissionslinie fra Buddha til en nulevende dharma mester - en slags Œndelig sl¾gtslinie.

 

Engang bes¿gte guden Brahma Buddha og en forsamling af hans tilh¿rer pŒ Gribbebjerget. Han gav Buddha en blomsterkrans, og bad ham forkynde dharmaen.

 

I stedet for at tale om dharmaen tog Buddha en enkel lille blomst ud af blomsterkransen, drejede den rundt mellem fingrene og smilede til forsamlingen.

 

Der blev helt stille, ingen forstod, hvad han mente, undtagen den ¾rv¾rdige Mahakasyapa, som smilede til Buddha.

 

Buddha sagde da: Jeg har det sande dharma ¿jes skatkammer, nirvanas magel¿se bevidsthed, den subtile dharma port, ingen forms sande form, som ikke bygger pŒ ord og tegn, en s¾rlig formidling udenfor l¾ren. Hermed gŒr den i arv til Mahakasyapa.

 

Denne videregivelse af Buddhas dharma er fortsat lige siden i 2500 Œr, generation efter generation af dharma mestre i alle asiatiske og nu ogsŒ vesterlandske kulturer.

 

Zen buddhismens trosbekendelse:

 

En s¾rlig formidling udenfor skrifterne

(Kyoge betsuden)  

Indf¿r ikke ord og tegn

(Furyu monji)

Udpeg direkte menneskets bevidsthed

(Jikishi ninshin)

Se den egentlige natur og bliv en buddha

(Kensho jobutsu)

 

Dogen:

 

At praktisere Buddhas vej er at iagttage sig selv.

At iagttage sig selv er at glemme sig selv.

At glemme sig selv er at blive aktualiseret af alle ting.

NŒr du v¾kkes af alle ting,

er dit sind og din krop

sŒvel som de andres sind og kroppe faldet bort.

Intet spor af v¾kkelsen bliver tilbage,

og denne mangel pŒ spor forts¾tter uden oph¿r.

 

Rinzai:

 

Bevidstheden er uden form og vidt udbredt i alle retninger.

 

I ¿jet kaldes den at se

I ¿ret kaldes den at h¿re

I n¾sen kaldes den at lugte

I munden kaldes den at smage

I h¾nderne kaldes den at gribe og holde

I f¿dderne kaldes den at gŒ og b¾re

 

Shodo Harada Roshi:

 

Bliv n¿gen og vend tilbage til det grundl¾ggende.

I naturen er vi alle Žn.

Himmel og jord er Žn.

At realisere dette er vor sande tr¾ning.

Det er denne erfaring, som er det vigtigste,

NŒr vi praktiserer zazen.

Smid alt hvad du h¾nger dig i v¾k.

SŒ kan du se hvorledes himlen og jorden er Žn.

Og at vi er det samme som de utallige ting.

Sandheden er, at bjerget er mig, og jeg er bjerget.

Floden er mig, og jeg er floden.

Buddha erkendte denne aktuelle sandhed.

Buddha sŒ morgenstjernen og sagde: Jeg skinner!

Hakuin h¿rte morgenklokken og sagde: Jeg ringer!

De erfarede dette direkte.

Alle de titusind ting som jeg oplever.

Der er ikke den mindste afstand mellem os.

Jeg er den verden jeg ser.

Der er ingen adskillelse mellem subjekt og objekt.

Ikke det mindste skel.

 

Seimin Hara's v¾kkelse:

 

En aften sad Seimin Hara som s¾dvanlig og praktiserede nembutsu: Namuamidabu! Namuamidabu! Namuamidabu!

Pludselig forvandt alting!

Selv lyden af den mokugyo han slog takten pŒ,

kunne ikke h¿res.

Ingen omgivende v¾gge, intet loft, ingen tatami mŒtter,

intet gennemsigtigt og selvlysende

Ingen farver, ingen tyngde, ingen lethed

Selv hans legeme eksisterede ikke l¾ngere

Totalt intet, pŒ n¾r klarhed og vŒgenhed.

Ingen ord kunne nogensinde sige noget derom.

Ingen form, ingen farve, ingen lyde, smag,

hŒrdhed, varme eller kulde.

Alting borte var virkelig denne tilstand.

Hvis man skulle karakterisere tilstanden,

ville den eneste kvalitet v¾re udstrakt, klar og lysvŒgen.

Der var ingen mere Œbenbar

og overbevisende oplevelse i tilv¾relsen end denne.

 

Da Seimin Hara vŒgnede op n¾ste dag og sŒ sig omkring,

blev han forbavset over den forandring,

der var sket med hans omgivelser.

Der var sket en forandring med hensyn til hans forhold til omverden.

Indtil dagen f¿r sŒ alle ting i verden ud til at v¾re uden for ham selv: Bjerget, floden, gr¾sset og tr¾erne,

solen, mŒnen og alle stjernerne sŒ ud til at v¾re uden for ham.

Men denne dag forekom det ham, at alle ting var inde i ham selv. Han erkendte da, at alt i virkeligheden var hans bevidsthed.

Alle aktiviteter var hans bevidstheds aktivitet.

Den n¾ste dag var det det samme, og dermed slog han sig til ro.

 

En ¿kosofisk vision fra Avatamsaka Sutra

 

I guden Indra himmel er oph¾ngt et stort net med et utal af diamanter knyttet ind i netv¾rkets masker. I lysets strŒler reflekterer hver diamant alle andre diamanter, og alle afspejlinger genspejler alle de andre diamanter i det uendelige. Alle ting har mulighed for at oplyse mennesket, da hver enkelt ting inddrager helhedens gr¾nsel¿se sandhed.

 

Fra Zen Skoven:

 

Vand i sig selv

Har ingen lyd

L¿ber det pŒ en sten

Klukker det

 

De fire l¿fter (pranidhana):

 

Levende v¾sner er ikke afgr¾nselige

Lover at befri dem.

 

Mentale og emotionelle hindringer er ikke sv¾kkede

Lover at afvise dem.

 

D¿rene til dharmaen kan ikke t¾lles

Lover at kende dem.

 

Buddhas vej er uforlignelig

Lover at gennemf¿re den.

 

L¿fterne kan udtrykkes i gerundiv form, dvs. i en passivform af verbet, der fungerer som et adjektiv, og som udtrykker, at noget b¿r ske.

 

Gerundiv defineres som en passiv fremtids till¾gsmŒde (futurum participium passiv): Noget skal eller b¿r g¿res. Det er det, som b¿r finde sted.

 

En eksaminand er Žn, som skal eksamineres. En konfirmand er Žn, som skal konfirmeres. En konfirmant derimod er Žn, som bekr¾fter, hvorimod konfirmanden bekr¾ftes.

 

Dette har stor betydning teologisk set, for konfirmanten bekr¾fter selv sin dŒbspagt, mens konfirmandens dŒbspagt bekr¾ftes af Gud. Og det er den rette forstŒelse.

 

Hvem eller hvad er det sŒ i buddhismen, som lover at befri alle levende v¾sner. Det er Amida Buddha, det ubegr¾nsede liv, det ubegr¾nsede lys, eller den ubegr¾nsede bevidsthed.

 

De fire l¿fter kan derfor overs¾ttes pŒ f¿lgende mŒde:

 

Levende v¾sner er ikke afgr¾nselige

De b¿r befris

 

Mentale og emotionelle hindringer er ikke sv¾kkede

De b¿r afvises

 

D¿rene til dharmaen kan ikke t¾lles

De b¿r kendes

 

Buddhas vej er uforlignelig

Den b¿r gennemf¿res

 

Jeff Shores overs¾ttelse:

 

Numberless beings – set free

Endless delusion – let go

Countless Dharma – see through

Peerless Way – manifest!

 

Overs¾ttelse:

 

Tall¿se levende v¾sner - s¾t dem fri

Endel¿se vildfarelser - giv slip

Utallige dharmaer - gennemskue dem

Uforlignelige vej - benbar!